onsdag den 21. november 2012

Tiden efter købmandslivet

Tage og hans hustru, Sonja stoppede med købmandsforretningen i Sinding i august 1996 efter 31 år.
Deres hensigt var nu, at de ville ud at rejse og se sig omkring. I tiden med købmandsforretningen plejede de at være af sted med campingvognen i pinsedagene, hvor der var to sammenhængende fridage.
Først i april 1997 tog de en ferietur til Holland, hvor de blandt andet oplevede de farvestrålende tulipan-marker og meget mere.
Sonja havde det rimeligt godt på denne ferie, men de var dog begge klar over, at der var ét eller andet galt.
Efter hjemkomsten blev Sonja mere og mere træt, og kort tid efter ferien i Holland, blev Sonja indlagt på sygehuset, hvor hun sov ind efter en uges svær sygdomsproces.
Turen til Holland blev den ferierejse, de nåede sammen, men det har for Tage været et godt og dejligt minde sammen med Sonja som noget af det sidste inden, hun døde.
Den svære tid efter
Tage fortæller, at det kom til at gå ud over huset, da han skulle have noget at rive i efter Sonjas død.
Tage fortæller, at han blandt andet afsyrede alle de indvendige døre i huset og et langbord og bænke blev afsyret. Bordet og bænkene er i dag en del af inventaret i ”Kroket-Huset”.
Med Tages opfindsomhed og iderigdom blev brønden tømt for gamle murbrokker og gravet dybere, så der igen var mulighed for at pumpe vand op. Der blev plantet blomster i krukker, så det blev til en lille oase i haven.
Flytning til ét af ”Mejeri-husene”
Der var påbegyndt opførelse af 8 andelsboliger på den gamle mejerigrund i Sinding. Tage gik hver dag om og kiggede på, hvordan byggeriet skred frem.
Efterhånden som byggeriet tog mere og mere form, tænkte Tage, at det da godt kunne være en af de boliger, han skulle flytte i.
Byggeriet var handicapvenligt udformet, og Tage syntes, det tegnede godt, uden trapper, dørtrin og lignende - det kunne da blive alle tiders.
Der blev indkaldt til møde om andelsboligerne på mejerigrunden, og Tage og tre mere viste interesse for at købe én af boligerne.
Bygherren spurgte Tage, hvor han så skulle bo. Tage svarede: ”Ah-ja tag det nu roligt, men hvis jeg skal herom, ”høj a nær så”, så skal jeg have den nederste af de fem, med udsigt over engen og det hele”.
Jo længere byggeriet skred frem, blev Tage mere og mere forlibt i at flytte derom, og da han skulle
sige til eller fra, tog han chancen, selv om han ikke havde fået solgt huset og forretningen.

Tage fik flyttet de ting, som han kunne og ville have med i den nye bolig, og da Tage skiftede
ejendomsmægler, blev huset og forretningen også solgt.
Det er nu 5 år siden, Tage flyttede ind i ét af ”Mejeri-husene”, og han har gennem alle årene været
vicevært. Tage klarer græsslåning, snerydning, renholdelse af flisearealer på fællesarealerne.

Han har ligeledes opgraderet og forskønnet arealet omkring det gamle mejeri med blomsterbed,
hvor der er forskellige blomster i løbet af foråret, sommeren og sensommeren.


Tage fik den nederste af de fem andelsboliger, og hver dag nyder han udsigten og det hele!

Fritiden

Tage begyndte at spille bob vinteren efter, han stoppede med købmandsforretningen.  ”Det er en
sport, hvor vi har det hyggeligt med hinanden”.
Der har gennem tiden været deltagere fra 14 til 90 år. Denne sæson er der 23 makkerpar samt
et par stykker, der udelukkende spiller singel-kampe. Det er en turnering gennem vinteren på over
2000 kampe.

Tage fortæller, at det var helt fantastisk, at bobspillet rykkede i den lille del af hallen for 2 år siden i
stedet for, som tidligere i et par klasseværelser og gangen i skolen. ”Det er meget nemmere
opstillings- og oprydningsmæssigt, ikke mindst, da Bengt, ”alt muligmanden”, fremstillede vogne,
hvor alle bob-borde, stativer med videre kan være på”.

Tage har også spillet kroket gennem mange år, hvilket der er gået en masse tid med. Tage fortæller:
”Vi spiller i turnering, og vi er til stævner, ”høj a nær så”, og det der egentlig er sjovest, det er, når
vi er på Rømø Strand. At spille nede på stranden, det er meget specielt. Kuglerne render jo som om,
det var på en asfaltvej ”ka´en sej”.

Tage har en del pokaler og andre fine præmier stående fremme, og han fortæller, at der i 2010 var to
hold, der blev landsmestre, og i år er der to hold, der med alle 10 kampe vundet, blev landsmestre.

”Det er flot af så lille en klub at få flere landsmestre”, tilkendegiver Tage. Kroketspillerne har
bygget et nyt hus, som blev indviet den 8. maj 2012. Tage har sammen med en stor del af de andre
kroketfolk brugt mange timer på opførelsen af ”Kroket Huset”. Som vartegn på taget af ”Kroket-
Huset” er opstillet en kroket-vogn, som Tage for mange år siden byggede op på en cykeltrailer.

Ferier, campingliv og Dagny
Tage er i korte bukser og kortærmet skjorte den dag, jeg besøger ham.  Han fortæller, at han plejer
at skulle i det, så snart solen begynder at skinne om foråret. I år var det dog først sidst i april eller
måske nærmere først i maj måned inden, det var vejr til sommertøjet.

Tage er ude det meste af tiden, når det er godt vejr, så kan han ikke sidde inde i en stol, og som
Tage siger, bliver man solbrændt, når bare man er ude.

Den første sommer alene, tog Tage på ferie med et busselskab til Bornholm, og den efterfølgende
sommer tog han på en bustur til Schweiz.

Her mødte Tage Dagny, og som Tage siger: ”Det er mange gange sådan, at par søger sammen, og
singler søger sammen, så  der kom jeg til at kende Dagny.”

Dagny og Tage blev enige om, at de kunne kontakte hinanden en gang imellem, når de var her
hjemme, og de har nu været sammen mere eller mindre siden den gang. Tage og Dagny tog igen en
ferietur til Schweiz det kommende år.

Dernæst blev det Norge, der var deres ferieland. De kørte op langs kysten, og de overnattede på
vandrehjem og i hytter. Tage fortæller om det at køre i Norge: ”Det var op og ned ud og ind. Der
kunne man ikke køre som, man ville”. ”Men efter den første dag kørte vi ind på en større vej, så fik
bilen lige luft lidt. Så  stod der 70 km/t, så 60 km/t, og så lod jeg bilen løbe farten af – det var ned ad
en bakke og rundt i et sving til højre. Der var fire biler foran, og så da vi kom rundt der, så stod der
3-4 politibetjente og vinkede os ind alle sammen. Det sjove var, at det var fire forskellige nationer,
der holdt der”.

Politibetjenten bad Tage vise pas, hvilket Tage tænkte, var noget mærkeligt, men han fandt passet
frem og gav det til politibetjenten. Betjenten rystede på hovedet og sagde, at det var ”køre-passet”,
han skulle se. At vise ham kørekortet, var der i sagens natur også mere logik i. Politibetjenten
udskrev en bøde, som han gav til Tage med ordene: ”Ja jeg ved godt, vi er dyre med bøder
heroppe”. Bøden lød på 1600 eller 1800 norske kroner. Dagny forevigede oplevelsen ved at tage et
billede af Tage og betjenten, og Tage fortæller, at Dagny og han faktisk havde det sjovt med det.

Dagen før Dagny og Tage skulle hjem, talte de, hvor mange norske penge, de havde, og der var nok
til at betale bøden inden hjemturen fra Norge. Så var den sag ude af verden.



Ja, det er dyrt at køre for hurtigt i Norge!
Sidste år var Dagny og Tage på bustur til Nordkap for at se Midnatssolen. På turen op gennem
Norge var den eneste ulempe, at det kun var to gange, de overnattede på samme hotel, men det gik
fint alligevel, tilkendegiver Tage.

Da de nåede i nærheden af bestemmelsesstedet, hvor de skulle se midnatssolen, var det ikke så klart
vejr. Guiden og chaufføren vidste, at der var en mulighed for at køre et stykke længere op, hvor det
også var muligt at se midnatssolen. Tage fortæller: ”Så kom vi derud ved midnatstid, og det var alle
tiders. ”Solen, den stod lige så fint. Vi gik nede på stranden og nød det. Ja, mellem midnat og
klokken et om natten. Der var en golfbane i nærheden, og de gik jo og spillede golf – det bliver jo
aldrig mørkt deroppe, så  der gik de. Jamen det var en oplevelse!”

”Derefter kørtes videre mod Nordkap, men det forlød, at det regnede og skyerne hang langt nede.
Turen fortsatte, da der også var nogle andre ting at opleve på ”toppen” så som et museum. Der var
nok 16 – 18 kilometers kørsel, og det var efterhånden så tåget, at det var svært at se at køre. Men 5
minutter før toppen var nået, så blev det fint solskin”. Det betød, at Dagny og Tage oplevede
midnatssolen to gange, både fra stranden og ovenover skyerne og tågen. Efter nogle
timer gik turen tilbage mod hotellet, men oplevelserne var ikke forbi endnu, da der pludselig var 6-7
rener i siden af vejen.

Der blev et stop i en lille landsby, hvor der kom en ren gående ind i byen. En mand gik over til den
med en spand vand, som renen drak af, hvorefter den gik lidt rundt. Tage og nogle stykker mere
ville se, hvor tæt de kunne komme til renen, og de var så tæt på, at de kunne røre ved den, så tam
var den blevet.

Nu var ferien i Norge ved at lakke mod enden. Flyet, som skulle bringe feriegæsterne tilbage til
Danmark, var forsinket. Guiden og chaufføren besluttede, at de kunne køre en lille tur ind i
Finland, hvor der ud over køreturen også ”faldt noget mad af”. En meget spændende og
oplevelsesrig ferietur var det.

I år har Dagny og Tage ikke været i udlandet på ferie. Derimod har de været af sted 4-5 gange med
campingvognen. Den længste tur gik til Fyn videre til Lolland-Falster og Sjælland.

Sidst i august måned var de i Torsminde, og da var det rigtig godt vejr. De købte friske
rødspætter og skrubber, og som Tage sagde: ”Skrubber det er dem, de fanger inde i fjorden, men
rødspætterne er ude fra havet – det er fisk, der smager”.

Børn og børnebørn
Inga bor her i Sinding og er dagplejer. Hun og hendes mand, Johannes har tre børn, hvoraf Ulrik er
Den yngste på 15 år. Den ældste Diana læser i Århus, og Anita, den mellemste går i 2. klasse på
gymnasiet. Jan bor i Tjørring og er flymekaniker i Karup, hvor han passer helikoptere. Han er gift
med Ann-Iren. Hendes datter bor og læser i Århus.

Kim bor i Haderup og har arbejdet ved en entreprenør en del år. Han har ligeledes kørt bus og
lastbil. Han er gift med Charlotte. De har to piger Josefine på 8 år og Caroline på 3 år.

På mit spørgsmål om, hvad Tage tænker fremad, svarer han: ” Jeg ved ikke ” høj a nær så”.  Jeg
tager én dag af gangen, og jeg håber, at jeg stadig kan blive ved at passe området her. Man er jo
ikke 25 år længere”.

Interviewer Bodil Jensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Her er der plads til din anekdote, historie, mening eller kommentar,
vi vil blive glad for den.
Skriv gerne dit navn også.

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.